+: Personalet var nogle sødeste mennesker som vi har mødt. De havde altid et smil på læben og var god til at spørge ind til, om der var noget vi manglede. De fleste aftener var der arrangementer ved restauranten, blandt andet karaokeaften, græsk grillaften med dansere, fodbold (tror kun under EM) og bingo. Og værterne var rigtig gode til at leve sig ind i arrangementet, så de kunne give alle en god aften. Poolområderne var også rigtig gode, og vi brugte det rigtig meget under vores ophold. Især vandlandet med rutsjebanerne. Der var også bar dernede, så man altid havde noget koldt at drikke i nærheden. Alt i alt, nok en af de bedste hoteloplevelser vi har haft for et 3-stjernet hotel. Hotellet havde helt klar en unik sjæl, især ved de ansatte!
-: De ulemper vi nok kunne finde, var sengene. På vores værelse var der kun en 1½-mands seng, og en enkelmandsseng. Vi var to voksne og et barn, og planen var egentlig at de voksne skulle sove i den store seng og den lille skulle sove i den anden. Fordi sengen var "for lille", besluttede mor og barn at sove i 1½-mands seng og far i den anden. Derefter var sengene lidt hårde at sove i, i de første dage, indtil man vænnede sig til dem. Puderne derimod var virkelige ringe. De var aflange og meget akavat at sove med. Hvis det bare havde været nogle almindelige kvadratiske puder, så tror vi at vi havde faldet hurtigere i søvn, og været mere komfortabelt. Morgenmadsbuffeten var heller ikke noget at skrive hjem om. Der kunne godt have været lidt mere variation, f.eks. mere frugt, såsom appelsiner, æbler, bananer, honningmelon osv.